Magiske Legender - del 85 - Spinoza - del 2
Manage episode 457694876 series 3470842
Del 2 af 2: Johannes Rønde Kristensen (31-12-1913 - 03-01-1999), illusionist, der var bedre kendt under kunstnernavnet Spinoza, var søn af førstelærer Aage Kristensen (f. 23-03-1881) og hustru Trine Nielsen Rønde (f. 27-03-1884).
Han var mag.art. i matematik. Han kom op i spørgsmål om Spinoza på Universitetet i faget Filosofikum og tog derfor navnet som kunstnernavn, da han syntes det var et godt navn til at trylle med og det markerede hans filosofiske interesse, men ellers var det især matematikken, der blev hans indgang til skabelsen af især store sceneillusioner.
I Magisk Cirkel Danmark var han både på scenen som kunstner, men også som dommer ved diverse konkurrencer. "Spi" som han blev kaldt, var kendt for bl.a at have en kæmpe bogsamling om trylleri og var også kendt for at benytte sig af den og han havde derfor en stor viden om ALT indenfor magiens verden.
I dette andet afsnit om Spinoza, skal vi høre Michael tale med døtrene Ulla og Karina - der selv fortæller om deres far i del 2 af denne podcast - og høre Spinoza selv tale på en båndoptagelse, som familien har givet tilladelse til at bruge. God fornøjelse!
Se links, video med Spinoza og fotos på Facebooksiden Magiske Legender i kommentarsporet.
Musik: Lars La Ville Sponsorer: Lavillemusic.com, Pjerrotmagic.dk, Magisk Cirkel Danmark
Magiske Legender - Podcast med Trylle-Michael
85 tập