Nej, SAFe er ikke agilt, men det er dyrt og nærmest umuligt at få til at fungere.
Manage episode 445303813 series 3314071
Lad os nu få punkteret nogle af de sejlivede myter om SAFe
Her vover jeg pelsen, og tager fat i SAFe frameworket nok engang. Der er jo mange diskussioner i forskellige agile fora, der handler om, hvorvidt SAFe er agilt eller ej, og det er der mange holdninger til. Nu kaster jeg mine holdninger ind i diskussionen.
I de sidste mange år har jeg brugt meget tid på at analysere, hvordan de forskellige såkaldt agile tilgange virker. Både på papiret og ude i virkeligheden. Jeg er nået til den konklusion af nej, SAFe er ikke agilt og skaber heller ikke agilitet.
I denne episode fortæller jeg, hvordan jeg er nået til den konklusion og hvorfor jeg mener, at SAFe er unødigt dyrt og tilmed nærmest umuligt at få til at fungere.
Jeg indrømmer gerne, at jeg stikker næsen meget langt frem, og ved udmærket, at mange føler meget stærkt for SAFe. Jeg vil bare gerne parkere følelserne lidt og tage et nogenlunde objektivt og udogmatisk kig på SAFe og hvad man egentlig kaster sig ud i, hvis man vælger at gå den vej.
Her i den Agile Agenda tager jeg jævnligt fat i nogle af de myter og vedtagne sandheder, som florerer i det agile landskab. I dette tilfælde er det myten om, at SAFe er den eneste vej, hvis men er stor eller skal skalere det agile. I forbindelse med en tidligere episode, som også handlede om SAFe, gravede jeg i hvad andre agile specialister mener om sagerne. Jeg ville nemlig gerne finde ud af, om jeg var ”Annette alene i verden”.
I mit gravearbejde dengang stødte jeg på en hjemmeside, som faktisk har samlet en længere række agile koryfæers holdninger til SAFe. Den hjemmeside hedder: www.safedelusion.com, og her er der mange agile kendisser, der udtaler sig, ligesom du kan finde en række cases med eksempler på store virksomheder, der valgte SAFe til, men senere er gået væk fra det igen, fordi resultaterne udeblev, eller simpelthen gav dårligere resultater, end man havde før.
Summa summarum, så er mine konklusioner baseret på mine mange års praktiske erfaring med agile transformationer og viden om agile systemer fuldstændig på linje med de holdninger, som disse verdenskendte agile folk giver udtryk for.
Jeg vil lige understrege, at jeg ikke forsøger at overbevise nogen om, at de skal eller ikke skal arbejde med SAFe. Det vil jeg slet ikke blande mig i. Mit formål er alene at være rationel og faktuel og opfordre til, at der kommer flere fakta og færre følelser på bordet, når vi snakker agile tilgange.
27 tập